Trygt børneliv
Aktiv fritidsliv
Fjordudsigt
Friskole og fribørnehave
Tæt på Ringkøbing
Fællesskab for alle

Velling Erhverv og Invest

I Velling har en gruppe mennesker for 2 år siden stiftet foreningen ”Velling Erhverv og Invest”. Foreningens formål er at fremme udviklingen i Velling f.eks. ved at opføre boliger og andre ejendomme, facilitere projekter med by-forskønnelse og rekreative områder mv. Medlemmer er borgere og erhvervsdrivende med bopæl i eller anden form for tilknytning til Velling.

Det er tanken at gruppen skal arbejde med de forskellige projekter og at medlemmerne kan vælge hvilke(t) projekt(er), de ønsker at støtte og i givet fald tage økonomisk del i. Der er tæt dialog med Velling Lokalråd (sogneforening) omkring koordinering af projekterne.

Et af projekterne, som gruppen har arbejdet med fra start, er etablering af boliger i Velling, både en-familie huse, men også lejeboliger til eks. unge (lærlinge mv.) samt de mange udenlandske arbejdere i området. Til dette formål har en del af gruppen stiftet selskabet Velling Invest ApS, hvis formål er at opføre førnævnte boliger. Selskabet er udelukkende tænkt som starthjælp til at få sat gang i udviklingen, der er ikke et ønske om at skabe en kommerciel forretning.

Velling Fjordby:
Der er i 2010 udarbejdet lokalplan nr. 277 for området. Lokalplanen er opdelt i to delområder: delområde I til åben-lav og delområde II til tæt-lav boligbebyggelse. Vi har et ønske om at bygge dels et antal en-familie huse på de grunde, der i dag er byggemodnet samt at opføre et antal lejeboliger i form af rækkehuse el. lignende.

RKSK-kommune har i en årrække haft et antal byggegrunde til salg på Velling Fjordby 8-16. Det er vores ønske at bebygge disse 9 grunde, således at der startes op med 1-2 huse og så snart disse er afhændet, fortsættes med de næste.

Nu er Velling Fjordby 12 færdig og klar til indflytning!

Huset har nyopført og er meldt færdig primo 2023.
Huset er opført i 1. kl. materialer, der er gulvvarme overalt, opvarmning med luft/vand varmepumpe. Meget lavt energiforbrug. Indeholder bl.a. 3 børneværelser – soveværelse – 2 badeværelser og stort køkken alrum. Dejlige lyse lokaler med adgang til sydvendt terrasse. Græsplæne og hæk etableres efter aftale, når vejret tillader det.

Huset sælges gennem Nybolig i Ringkøbing.

Planen er at vi starter op på byggeriet af det 2., så snart Velling Fjordby 12 er solgt!
Læs mere om Velling Fjordby

Mere information - kontakt Velling invest:
Kristian Galsgaard 3034 1221
Jeppe Kristensen 2938 3982

Velling Mailliste

Få nyheder direkte ned i din mailbox!

Læs mere om, hvad du siger ja til!

Tilmelding

* påkrævede felter

Copyright © 2017. All Rights Reserved.