Velling Kirke søger gravermedhjælper og kirkesanger
Velling Kirke søger 2 nye medarbejdere:
Gravermedhjælper og Kirkesanger.
Gravermedhjælper:
Stillingen er på 450 timer om året. Arbejdet omfatter primært vedligeholdelse af kirkegård og kirke. Herunder renholdelse af gravsteder og kirkegård for ukrudt, hækklipning, rive grusarealer på – og omkring kirken og i præstegården, klippe græs på kirkegården og omkring kirken, løvsugning, rengøring af kirken, og graverhus samt andet forefalden arbejde.
Grandækning af gravsteder foregår i november og december måned. Det foregår i hovedtræk ved, at gran fastgøres i net, som lægges ud på de gravstederne samt der stikkes gran og fyr ned ind imellem.
Desuden medvirken ved enkelte kirkelige handlinger som afløser for graveren ved ferie og fridage. Det indebærer at åbne kirken, hejse flaget, tænde lys i kirken, forberede altergang, være til stede under handlingen og rydde op efter endt kirkelig handling.
Det er en stilling, som kræver at der kan arbejdes på fuldtid i perioder hovedsagelig ved grandækning.
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst for gravermedhjælpere på landsbykirkegårde mellem Kirkeministeriet og faglige fælles forbund (3f).
Aftalen kan ses på www.folkekirkenspersonale.dk . Timeløn på første skalatrin 133,36 kr. Ansættelsestidspunkt snarest.
Kirkesanger:
Arbejdet omfatter medvirken ved søndagsgudstjenester og øvrige kirkelige handlinger, som kan ligge på hverdage. Det indebærer at ophænge salmenumre efter anvisning fra præsten, bede indgangsbøn, være forsanger til salmesang og korsvar i samarbejde med organist, bede udgangsbøn og medvirke ved begravelse, barnedåb, bryllupper og arrangementer i kirken efter præstens anvisning.
Der må påregnes ca. 63 handlinger om året.
Fast årsløn inkl. rådighedstillæg mv. 62.500 kr.
NB. Begge stillinger kan søges af en og samme person med de rigtige kvalifikationer.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til:
Graver Maja Hansen tlf. 23701857, e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .,
Kirkeværge Inge-Lise Kristensen tlf. 50942635.
Ansøgningsfrist senest mandag den 28. februar 2022. Ansættelsessamtaler finder sted i uge 10.
Ansøgning med relevant bilag sendes til:
Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller
Velling Kirkes Graverkontor,
Velling Kirkeby 28, Velling
6950 Ringkøbing.
Med venlig hilsen
Velling Menighedsråd
Ringkøbing - Skjern Kommune
Copyright © 2017. All Rights Reserved.